­

Rådgivende Salgsteknik

Lær hvordan du målrettet forbereder, gennemfører og afslutter det personlige salg

Kurset Rådgivende Salgsteknik er med stor succes blevet gennemført de sidste 9 år med Jan Rommerdahls undervisning i salgsteknik. Mange deltagere har haft stor nytte af at være med på Rådgivende Salgsteknik, der er et anderledes kursus i salgsteknik med ærligt syn på kundens situation.

Hvem deltager
Rådgivende Salgsteknik, er for dig, der skal sælge. F.eks. som sælger, salgsingeniør, eksportsælger, salgsleder eller konsulent. Du kan også være specialist eller tekniker med opgaver, der er blevet mere og mere salgsorienteret.

Hvorfor deltage
Fordi dit mål er at blive bedre til, ærligt og redeligt, at overbevise dine kunder om at handle med dig. Du vil også være bedre til at skabe tætte langvarige samarbejdsrelationer.

                              På kurset træner vi med de redskaber, der vil sætte dig bedre i stand til at nå dine mål

Udbytte
Du lærer at arbejde målrettet og professionelt med dit salg. Du bliver i stand til at sætte dig ind i kundens måde at tænke på og du lærer en fremgangsmåde, hvor du sælger kunde-fordele frem for at beskrive produkter. Du lærer, hvordan du bliver kundens rådgiver, så du kan tilbyde løsninger, som dækker kundens behov og skaber merværdi for dig og kunden. Du lærer også, hvordan du etablerer nyttige fremtidige samarbejdsrelationer. Du får et omfattende kursusmateriale med salgsteknikker og værktøjer, som du kan anvende i dit arbejde efter kurset.

Metode
Vi arbejder med menneskelige relationer, og hvordan man får indflydelse på beslutningsprocesser. Vi gennemgår salgets forskellige faser - fra det øjeblik kunden kontaktes, til du afslutter salget. Gennem forskellige øvelser indøver du salgets værktøjer og salgsteknikker. Du bliver filmet på et SD-kort og modtager personlig vejledning, så du bliver bedre og bedre. Træningen gennemføres med konkrete cases og salgssituationer fra dit arbejde. Du får dit SD-kort med hjem når kurset slutter.

Du lærer at:

· Få mødeaftaler og forberede og indlede salgsbesøget

· Anvende de rådgivende salgsteknikker og værktøjer

· Kommunikere konstruktivt, effektivt og professionelt

· Motivere kunden ved at fokusere på hans/hendes købsfordele

· Rådgive kunden i beslutningsprocessen

· Skabe stærke samarbejdsrelationer

· Holde salgsprocessen adskilt fra forhandlingsprocessen

· Målrette dine salgsargumenter og præsentationer

· Bevise hvorfor dine salgsargumenter er troværdige

· Forbedre dit salgsmateriale og anvende det optimalt

· Etablere og fastholde samtalen med forskellige typer af kunder

· Matche din adfærd med forskellige typer af kunders adfærd

· Finde ud af kundens reelle motiver for at købe

· Håndtere indvendinger og andre hindringer for salg

· Tale til kundens fornuft og følelser

· Opnå kundens accept og afslutte salget

· Arbejde med salgets faser i forskellige salgssituationer

 

Tid og sted
27. - 29. april 2020 i Ingeniørforeningen, København. Kurset er et eksternatkursus, der begynder den første dag kl. 9.30 - kl. 17.00. Kursets anden dag fra kl. 9.00 til kl. 16.00. Den tredje dag fra kl. 9.00 til kl. 16.00.

Underviser
På kurset møder du Jan Rommerdahl der fra en ansættelse i DI/Dansk Industru blev selvstændig. Jan underviser sælgere fra mange forskellige virksomheder og deres datterselskaber i udlandet. Han har stor erfaring med at undervise i det personlige salg og giver konstruktive og brugbare tilbagemeldinger til sine kursister så de hurtigt bliver bedre og bedre.

Jan Rommerdahl underviser i flere lande og kurset kan derfor også afholdes på engelsk som firmakursus i Danmark og hos datterselskaber i udlandet.

Kursuspris
Kr. 9.750,- pr. deltager, som dækker undervisning, materialer samt forplejning. Prisen er excl. moms.

Tilmelding
Venligst send eventuelle tilmeldinger til e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ROMMERDAHL U&U, Adelgade 1, 1304 København K, tlf.: 3333 0937, eller på www.rommerdahl.dk

Afmelding
Afmelding eller overflytning til anden tid er vederlagsfrit indtil 4 uger før kursusstart. Ved afmelding/overflytning senere end 4 uger før kursusstart beregnes et gebyr på 50 % af kursusprisen, dog 100 % hvis afmeldingen sker 2 uger eller senere før kurset.

 

                                                                                                       - Ret til ændringer forbeholdes -

Telefon: 33 33 09 37 | E-mail: kursus@rommerdahl.dk | Adelgade 1, 1304 København K

­